EasyPage er klar i version 4.7

Vores Content Mangement System, EasyPage, er nu klar i version 4.7. Blandt de vigtigste nyheder er bl.a., at teksteditoren, der bruges flere steder i systemet, er opdateret. Det skulle gerne minimere de problemer der har været siden version 4.5, hvor bl.a. tekst kopieret fra et Word-dokument kunne få teksteditoren til at låse eller lave rod i indholdet når det blev gemt. I shopmodulet er der kommet flere nyheder og ændringer. Der er bl.a. lavet integration til Post Danmark og GLS, således at der kan printes pakkesedler på baggrund af ordredata i shoppen.

14. juni 2010

Der er mange forbedringerog nye funktioner i version 4.7. Herunder præsenteres du for en samlet oversigt over de vigtigste nyheder i den nye version.

Hvis du har spørgsmål til de nye ting i versionen og hvordan disse forhåbentlig kan gavne dig og dine kunders brug af din hjemmeside/webshop, så er du selvfølgelig altid velkommen til at ringe til os på 70273456 eller sende en e-mail til info@easypage.dk. Nogle af nyhederne kræver tilkøb til din EasyPage løsning - vi henviser til produktark og prislister under produktsiden her på www.easypage.dk.

Eksisterende EasyPage-hjemmesider vil løbende blive opdateret til nyeste version.


Webshoppen


Integration til Post Danmark og GLS

Der er nu mulighed for at benytte sig af services hos dels Post Danmark og GLS. Det betyder, at det nu er meget nemmere for dig, når du skal lave forsendelsespapirer. Du kan nu på baggrund af ordredata i shoppen, lave PDF-filer indeholdende Post Danmark pakkelabels som du efterfølgende kan udskrive og sætte på dine pakker. For at lave pakkelabels til GLS kræver det brug af GLS' program, UNI-Connect (Interline 7.0), der er i stand til at indlæse labelsfiler dannet i shoppens ordreadministration. Begge integrationer kræver selvstændige aftaler hos Post Danmark og GLS.

GLS PakkeShop
I shoppen er der nu også mulighed for at kunden kan vælge at få varen leveret til en af GLS' ca. 500 PakkeShops rundt omkring i Danmark. Ud fra kundens postnummer kan vedkommende vælge en ønsket pakkeshop – måske en der ligger tæt på bopælen eller måske en der ligger på vej hjem fra arbejdspladsen.

Forbedret bestillingsprocedure
I forbindelse med integrationen til Post Danmark og GLS er bestillingsproceduren i shoppen blevet forbedret. Nu kan kunden, på siden hvor der skal vælges leverings- og betalingsform, få oplysninger om ordrens vægt og hvilke gebyrer der er på de forskellige leverings- og betalingsformer.

Hvis integrationen til Post Danmark er aktiveret, så kan kunden også vælge om nogle serviceydelser: Flexlevering, SMS-advisering og E-mail-advisering. Der kan også vælges leveringsform til Post Danmark Døgnpost, således at kunden kun skal indtaste Døgnpost ID og Døgnpostens automat ID.

Derudover kan der på de forskellige leveringsformer indsættes en tekst, hvis du ønsker at gøre kunden opmærksom på noget vedr. den valgte leveringsform.

Besked vedr. levering
Kunden har nu mulighed for at tilføje en besked vedr. leveringen, f.eks. ”Pakken må stilles i carport” i forbindelse med valget af leveringsform. Der er stadig et separat bemærkningsfelt i forbindelse med ordreafgivelse, hvor kunden kan skrive en besked til shoppen vedr. ordren.

Få bedre styr på varebillederne
Nu er det også blevet muligt at styre billedernes højde i f.eks. varelisterne. Det er specielt vigtigt, hvis du bruger en af de skabeloner, hvor der er flere varer/billeder ved siden af hinanden på samme linje. Her vil det oftest være pænest når billederne har samme højde.

Facebook
Flere og flere firmaer bruger Facebook til at skabe kundekontakter samt profilere firmaet og dets produkter. Derfor har vi nu gjort det muligt at udvælge varer i shoppen, der skal vises i en Facebook- applikation udviklet af en af vores samarbejdspartnere. Ring til os på 70273456 for at høre nærmere.

Quickpay betalingsvindue
Betalingsvinduet er udskiftet til Quickpay's version 2 og det har således fået et lidt andet udseende end det gamle. I forbindelse med ændringen er der nu også åbnet mulighed for, at du kan samle flere korttyper i en betalingsform i shoppens administration. Du kan således samle de korttyper, der har de samme PBS-gebyrer, f.eks. udenlandsk udstedt Visa-kort og Mastercard, og derved gøre valget af betalingsformen mere overskuelig for dine kunder.


Forum-modulet


Nu med blog funktionalitet

Forummodulet er udvidet, så du nu har mulighed for at lave en decideret blog via dette modul. Blog-modulet indeholder nogle grundlæggende funktioner kendt fra andre blogs, såsom oversigtside med links til blogkategori, permalink, arkiv med opdeling i årstal og måneder, der viser hvor mange indlæg der er under de enkelte år/måneder. Et blogindlæg kan indeholde tekster og billeder mv. og oprettes i den normale teksteditor i EasyPage. Dine besøgende på hjemmesiden kan selvfølgelig kommentere dine indlæg.

Bloggens kategorier og arkiv kan indsættes som EasyPage-elementer på samme måde nyhedsbokse, sidemenu mv.


Mailinglister/nyhedsbreve


Flere nyhedsbrevsskabeloner
Du kan nu oprette flere nyhedsbrevsskabeloner der adskiller sig meget fra hinanden i udseendet. Det er blevet muligt fordi hver skabelon nu har fået sit eget style-sheet, hvor du endvidere har mulighed for at indsætte egne CSS-koder, så du nu har endnu flere designmuligheder i dine nyhedsbreve.

Nemmere valg af skabelon
Det er nu blevet meget nemmere at oprette et nyhedsbrev der gør brug af en skabelon. Du får nemlig nu valgmuligheden inden du starter på at udfylde felterne i nyhedsbrevsformularen og når du har valgt en skabelon er du med det samme klar til at gå i gang med at indsætte dit indhold.

Indsæt varer og nyheder i et nyhedsbrev
Indsættelse af nyheder er flyttet til arkivet og herfra kan du nu også vælge at indsætte varer i nyhedsbrevet, så du hurtigt kan opbygge spændende nyhedsbreve med f.eks. produktnyheder, hvor der vises varebilleder, varenavn og priser med direkte links til de respektive varesider i shoppen.

Kalender-modulet

E-mail skabelon
Der er nu tilføjet mulighed for at benytte en skabelon til de e-mails, der udsendes fra kalendermodulet. Skabelonens udseende styres af et style-sheet og dette kan redigeres i kalendermodulets administration.


Generelle opdateringer i EasyPage


Ny editor
Editoren i hele EasyPage-systemet er opdateret og den har i den forbindelse fået et lidt andet udseende, men der er stadig de samme funktioner i den. Opdateringen har været nødvendig pga. problemer med redigering af nogle typer indhold, der kunne resultere i at editoren låste eller den selv lavede gentagelser af indholdet når det blev gemt. Disse problemer opstod efter opdateringen til version 4.5, hvor HTML-koden i systemet blev opgraderet til XHTML.

Brug andre browsere end Internet Explorer i administrationen
Pga. opdateringen af editoren er det nu også blevet muligt at åbne administrationsmodulet i andre browsere end Internet Explorer, eksempelvis Firefox og Google Chrome. Du kan dog opleve nogle enkelte begrænsninger, hvis du benytter andre browsere end Internet Explorer, bl.a. i forhold upload af billeder og dokumenter.

WYSIWYG – What You See Is What You Get
Visningen af indholdet i teksteditoren passer nu bedre med den reelle visning på den publicerede side. Evt. egne tilføjelser af CSS-kode i style-sheetet, slår nu igennem når du arbejder i teksteditoren i administrationen.


SMS-modulet


Send billige SMS'er fra EasyPage

Vores EasyPage SMS-modul blev introduceret i forbindelse med version 4.6. Flere og flere bruger vores SMS-modul og vi har derfor lavet en rigtig god aftale med vores samarbejdspartner, Mimer Mobile, så det nu er muligt at udsende SMS'er til meget konkurrencedygtige priser.

Til modtagere i Danmark er prisen pr. SMS-besked kun 20 øre. Du skal dog købe minimum 5000 SMS'er ad gangen og de købte SMS'er skal bruges indenfor et år. Du kan overvåge din SMS-konto direkte fra EasyPage, så du altid ved hvor mange SMS'er du har tilbage.

Ring til os for at høre mere om fordelene ved SMS-modulet eller læs mere på www.easypage.dk